Det korte svar
I EU reguleres ernærings- og sundhedsanprisninger på vingummi af forordning (EF) nr. 1924/2006. „Sukkerfri“ kræver højst 0,5 g sukker pr. 100 g, „lavt sukkerindhold“ højst 5 g pr. 100 g, „kilde til kostfibre“ mindst 3 g fiber pr. 100 g og „højt kostfiberindhold“ mindst 6 g pr. 100 g. Anprisningen afhænger altid af det analyserede færdige produkt — ikke af basisformuleringen.
Det juridiske grundlag
Ernærings- og sundhedsanprisninger på fødevarer solgt i EU er harmoniseret ved forordning (EF) nr. 1924/2006. Kun de ernæringsanprisninger, der er nævnt i bilaget, må bruges, og kun når produktet opfylder de betingelser, der er knyttet til hver anprisning. Anprisninger, der betyder det samme for forbrugerne — fx „nul sukker“ for „sukkerfri“ — skal opfylde de samme betingelser.
Mærkning generelt, herunder ernæringsdeklarationen og obligatoriske oplysninger, er reguleret af forordning (EU) nr. 1169/2011. Tilsammen afgør disse to forordninger, hvad et sukkerfrit eller fiberrigt vingummi må stå på pakningen.
Sukkeranprisninger og deres grænser
„Sukker“ betyder i EU-mærkningen alle mono- og disakkarider — herunder glucose, fructose, sucrose og lactose — uanset kilde. Polyoler og de fleste kostfibre tælles ikke med som sukker.
- Sukkerfri: højst 0,5 g sukker pr. 100 g eller 100 ml.
- Lavt sukkerindhold: højst 5 g sukker pr. 100 g for faste stoffer.
- Reduceret sukkerindhold: mindst 30 % mindre sukker end et sammenligneligt produkt, med samme eller lavere energiindhold.
- Uden tilsat sukker: ingen tilsatte mono- eller disakkarider eller andre fødevarer brugt for deres sødende egenskaber. Hvis der naturligt findes sukker, bør etiketten også angive, at produktet „indeholder naturligt forekommende sukker“.
Fiberanprisninger og deres grænser
Fiberanprisninger baseres på det færdige produkts kostfiberindhold, analyseret med anerkendte metoder.
- Kilde til kostfibre: mindst 3 g fiber pr. 100 g eller mindst 1,5 g fiber pr. 100 kcal.
- Højt kostfiberindhold: mindst 6 g fiber pr. 100 g eller mindst 3 g fiber pr. 100 kcal.
Hvorfor pektin alene sjældent giver et fiber-vingummi
Pektin er en opløselig kostfiber, men et typisk pektin-vingummi indeholder kun nogle få procent pektin — nok til at gelere, men ikke nok til at nå 3 g eller 6 g pr. 100 g. Et vingummi med fiberanprisning kræver derfor en dedikeret formulering med tilsatte, navngivne fibre. Vores Fiber-system er fx bygget med FOS, tapiokafiber og inulin i en særskilt pektinopskrift.
Polyoler og den laksative advarsel
Mange sukkerfrie vingummier på markedet bruger polyoler (sukkeralkoholer) som maltitol, sorbitol eller isomalt. Hvis en fødevare indeholder mere end 10 % tilsatte polyoler, kræver forordning 1169/2011 angivelsen „overdrevent forbrug kan virke laksativt“. Zero- og Fiber-systemerne har ingen sukkeralkoholer i basen, men tjek alle øvrige ingredienser i jeres opskrift, før etiketten lægges endeligt fast.
Sundhedsanprisninger er et separat spor
Udsagn om, hvad en fødevare gør for kroppen — fx at kostfibre understøtter fordøjelsen — er sundhedsanprisninger. De er kun tilladt, når de er godkendt i EU’s register over ernærings- og sundhedsanprisninger, og bruges med den godkendte ordlyd og de godkendte betingelser samt de obligatoriske oplysninger. En ernæringsanprisning som „højt kostfiberindhold“ giver ikke automatisk ret til en sundhedsanprisning.
Base vs. færdigt produkt
En basisformulering giver aldrig automatisk ret til en pakkeanprisning. Overtræk, aromaer, farver, indlæg og det endelige vandindhold ændrer alle tallene. Fx tilføjer en overflade med sukkerdrys sukker, der kan skubbe et Zero-vingummi over 0,5 g pr. 100 g — hvilket er grunden til, at voks anbefales til Zero og Fiber.
Analysér altid det færdige produkt, opbevar resultaterne, og bekræft ordlyden med jeres mærknings- eller regulatoriske team for hvert marked.
Nationale krav: Danmark og Tyskland
EU-grænserne er de samme i alle medlemslande, men hvert marked tilføjer egne krav: etiketten skal være på det eller de officielle sprog, nationale myndigheder udsender vejledning og håndhævelsespraksis, og nogle markeder har yderligere regler for kosttilskud. I Danmark fører Fødevarestyrelsen tilsyn med mærkning; i Tyskland varetages håndhævelsen af delstaternes fødevarekontrolmyndigheder.
En praktisk tjekliste for anprisninger
- Vælg fra start det system, der matcher jeres anprisning: Zero til sukkerfri udvikling, Fiber til fiberanprisninger.
- Vælg en overflade, der ikke tilføjer sukker, når I planlægger en sukkeranprisning.
- Analysér det færdige vingummi for sukker, kostfibre, polyoler og energi.
- Tjek den præcise ordlyd for anprisningen mod bilaget til forordning 1924/2006.
- Tilføj obligatoriske angivelser, hvor det er nødvendigt, fx polyol-angivelsen.
- Oversæt og gennemgå etiketten for hvert marked.
Formuleringer om sukkerfri og fiber gælder det færdige produkt, ikke automatisk basen. Verificer hver formulering og hvert marked med jeres mærkningsteam. Sukkerfri kun hvor det færdige produkt opfylder EU-forordning 1924/2006 (≤ 0,5 g sukker pr. 100 g eller 100 ml).
Spørgsmål fra købere
Giver Zero automatisk ret til en sukkerfri-anprisning?
Nej. Zero er designet til sukkerfri udvikling, men det færdige produkt skal opfylde grænsen på 0,5 g pr. 100 g efter analyse.
Må vi skrive „nul sukker“ i stedet for „sukkerfri“?
Anprisninger, der betyder det samme for forbrugerne, skal opfylde de samme betingelser. Tjek ordlyden med jeres mærkningsteam.
Tæller pektin som kostfiber på etiketten?
Pektin er en kostfiber og tæller med i fiberindholdet, men mængden i et almindeligt vingummi er som regel for lav til en fiberanprisning.
Gælder nationale regler også?
Ja. Sprogkrav og national vejledning gælder på hvert marked, fx i Danmark og Tyskland.
Er dette juridisk rådgivning?
Nej. Denne guide er generel information til erhvervskøbere. Bekræft anprisninger og mærkning for hvert færdigt produkt og marked.
Generel information til erhvervskøbere, ikke juridisk eller regulatorisk rådgivning. Bekræft anprisninger og mærkning for hvert færdigt produkt og marked.